Et obligationsspænd er forskellen i afkast mellem to obligationer, typisk udtrykt i basispoint (hvor 1 basispoint svarer til 0,01%). Det måler det ekstra afkast, en investor opnår fra én obligation sammenlignet med en anden, normalt en risikofri statsobligation med en lignende udløbsdato.
Obligationsspænd afspejler kreditrisiko og markedsforhold. Et bredere spænd betyder, at investorer kræver højere kompensation for at påtage sig yderligere risiko – for eksempel at låne penge ud til en virksomhed snarere end til staten. Obligationer fra risikofyldte udstedere har bredere spænd. Et smallere spænd indikerer, at investorer opfatter lavere risiko og større tillid til låntagers evne til at tilbagebetale.
Spænd ændrer sig med markedsstemningen. Et stigende spænd kan signalere økonomisk usikkerhed eller bekymringer om en obligationsudsteders finansielle sundhed. Et faldende spænd signalerer typisk tillid til økonomien eller forbedrede finansielle forhold for den pågældende udsteder. Dette gør obligationsspænd nyttige som en indikator for både kreditrisiko og den generelle markedsstemning.
For handlende har obligationsspænd praktiske begrænsninger. Sammenligninger mellem forskellige obligationer kan være vanskelige, fordi spænd varierer baseret på udløb, kreditkvalitet og likviditet. Markedsstemningen kan ændre sig hurtigt, hvilket gør tidligere spændniveauer upålidelige som forudsigere. Fortolkning kræver forståelse af flere faktorer ud over den rå afkastsforskel.
