Kvantitative lempelser (QE) er et pengepolitisk værktøj, som centralbanker bruger til at stimulere økonomisk vækst, når traditionelle rentenedskæringer er utilstrækkelige. Centralbanken køber finansielle aktiver – typisk statsobligationer og realkreditobligationer – fra det åbne marked og tilfører penge til det finansielle system for at sænke renter og tilskynde til udlån og investeringer.
Når en centralbank implementerer QE, udvides pengemængden. Denne stigning kan devaluere den indenlandske valuta, da mere af den cirkulerer i økonomien. Lavere renter gør det billigere for virksomheder og forbrugere at låne, hvilket kan drive forbrug og investeringer. For valutahandlere svækker QE typisk valutaen i det implementerende land, fordi lavere renter reducerer valutaens attraktivitet for internationale investorer.
QE indebærer betydelige risici. En overdreven udvidelse af pengemængden kan udløse inflation, der udhuler købekraften. Aktivpriserne – aktier, obligationer, fast ejendom – kan stige kraftigt og skabe bobler, der i sidste ende brister. Valutamarkederne kan opleve kraftig volatilitet, da handlere reagerer på QE-meddelelser og revurderer valutakurserne.
QE er forskellig fra relaterede politikker: Tapering er den gradvise reduktion af QE-køb, hvilket ofte styrker valutaen. Forward Guidance er en centralbanks offentlige kommunikation om fremtidige politiske handlinger, som former markedets forventninger, før de faktiske køb begynder.
For forex-handlere driver QE-beslutninger fra store centralbanker – den amerikanske Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank, Bank of Japan eller Bank of England – betydelige valutabevægelser. Overvågning af centralbankernes udtalelser og økonomiske data hjælper handlere med at forudse, hvornår QE kan blive annonceret, udvidet eller afsluttet.
