Diskontosatsen er den rente, hvormed en centralbank udlåner penge til kommercielle banker. Centralbanker bruger den som et pengepolitisk værktøj til at påvirke økonomiske forhold og i sidste ende påvirke valutakurser på valutamarkedet.
En højere diskontosats signalerer en restriktiv politik – designet til at dæmpe inflationen. Det gør et lands valuta mere attraktiv for investorer, fordi de opnår højere afkast på indskud eller kortfristede beholdninger. Dette fører typisk til en valutastigning. Omvendt stimulerer en lavere diskontosats økonomisk vækst ved at gøre lån billigere, hvilket ofte gør valutaen mindre attraktiv for investorer, der søger højere afkast, hvilket potentielt kan medføre en devaluering.
For handlende betyder ændringer i diskontosatsen noget, fordi de kan påvirke valutakurserne. Centralbanker annoncerer deres satser og giver ofte fremadrettet vejledning om fremtidige ændringer. Uventede økonomiske begivenheder kan dog udløse overraskende rentesatser, der tager markederne på sengen. Betragt diskontosatsen som et element i det bredere økonomiske billede snarere end et selvstændigt handelssignal.
